Minilån er smålån på 500 til 6.000 kroner. De var tidligere så almindelige at finde på nettet, at udbyderne tilbød det første lån rentefrit (kaldet gratis). Men i dag er minilånet nærmest helt forsvundet. Hvorfor?
Du kan sikkert godt huske reklamerne for gratis lån første gang.
De kørte alle vegne for bare et par år siden. Men nu er de helt forsvundet.
Det samme er muligheden for at optage de såkaldte minilån på mellem 500 og 6.000 kroner. Kun et par enkelte låneudbydere tilbyder i dag lån på under 10.000 kroner på nettet – og selv bankerne er ikke meget for at låne småbeløb ud længere.
Det er der en god grund til.
Minilån var ofte første skridt i gældsspiralen
For rentesatserne på de tidligere så populære minilån var tårnhøje. Således var det ikke ualmindeligt at se ÅOP-satser på minilån, som var både 3- og 4-cifrede.
Samtidig skulle du oprindeligt tilbagebetale hele lånebeløbet på en gang – bare 30 dage efter du havde taget lånet.
Det kunne jo synes nemt nok, hvis du bare havde lånt en tusse eller to. Men i praksis er det oftest svært at hive så mange penge ud af din privatøkonomi for at betale et lån tilbage med. Særligt hvis din økonomi allerede er presset – eller generelt er spinkel.
Så for mange var minilånet det første skridt på vejen ind i en oftest dyb gældsspiral.
Derfor besluttede politikerne sig allerede i 2017 for at gøre noget for at dæmme op for låntypen.
Minilån – derfor forsvandt de
Regeringens første forsøg på at sende minilånet ud af cirkulation gik imidlertid galt. For lovgrundlaget var formuleret sådan, at låneudbyderne nemt kunne omgå det. De skulle bare kalde minilånet for en kassekredit, og ændre lidt på betingelserne for at betale lånet tilbage.
Men anden gang ser det ud til, at det er lykkedes.
Det skyldes en lovændring, som blev indført i juni 2020.
Her blev der lagt et loft over, hvor stor en ÅOP der må være på et lån – både, når du tager det på nettet og i banken.
Loftet hedder 35 % ÅOP på lån, som ikke markedsføres. Og 25 % ÅOP på dem, som må markedsføres.
Det trak fuldstændig tæppet væk under økonomien for finansieringsselskaberne i at tilbyde minilån på mellem 500 og 6.000 kroner til kunderne. For med en ÅOP på kun 25 %, kunne de maksimalt tjene 125 kroner på lånet.
Derfor forsvandt minilånene snart helt fra markedet, og den låneudbyder som oprindelig introducerede låntypen, lukkede helt ned i Danmark efter små halvandet år.
Alternativer til at låne småbeløb
I dag er 2.500 kroner det laveste lånebeløb, du kan ansøge om på nettet.
Så hvad skal du så gøre, hvis du tit har minus på bankkontoen, når vi nærmer os den første?
En løsning kan være at høre banken, om du kan få en kassekredit. Derved får du et mindre beløb, som du kan overtrække din konto med hver måned, uden at skulle have overtrækket bevilliget.
Problemet er bare, at maksimumbeløbet på kassekreditten nemt ender med at blive det nye nulpunkt på din bankkonto. Derved ender du med at skulle betale en masse renter til banken over tid, fordi kontoen altid ender med at gå i rødt.
Alternativet er at lægge et budget. Derved kan du få bedre overblik over alle de indtægter og udgifter, som du har hen over året. Og kan så bede banken om at oprette en budgetkonto, hvor du indsætter et fast beløb hver måned, hvor du så at sige spare op til de større årlige udgifter.
Derved har du altid til udgifterne, og kan nemmere holde bankkontoen over nul.